Bøger, skriverier og andet godt

ddd

DEN LANGE GENVEJ udgav jeg i februar 2021 på Saxo.com

I denne bog fortæller jeg om mit møde med ET KURSUS I MIRAKLER, det spirituelle værk jeg vil insistere på, er det vigtigste af slagsen i vor tid.
Jeg beskriver min egen rejse ind i dette helt enestående troskompleks, som i sin kontekst læner sig op ad kristendommen. 
Et mundheld siger, at alle veje fører til Rom. Ikke alle, men mange veje fører til Gud. ET KURSUS I MIRAKLER, anviser én af disse veje. Kurset giver også indirekte forklaringen på, hvorfor kristendommens gud er så svær at blive klog på, siden der altid har eksisteret strid og ufred omkring udlægningen af det kristne budskab. I denne bog får læseren mit eget, mere direkte bud på, hvordan det hænger sammen. Gennem min personlige udviklings-historie, belyses hvordan læren i ET KURSUS I MIRAKLER formår at vende de største menneskelige udfordringer til afklaret fred og lykke. I et let sprog, med hverdagseksemp-ler og henvisninger, guides læseren ind i Kursets univers. Her venter Jesus, med budskabet om tilgivelse, lykke og fred i sindet. Et tilbud man ikke kan takke nej til. 

NB. Dette er ikke en reklame for salg af bogen, da den kan rekvireres frit som PDF-fil ved henvendelse til forfatteren. 


Introduktion til DEN LANGE GENVEJ

I videoen til venstre, som stammer fra bogens udgivelse, gives en kort intro.

Bogen kan købes på SAXO eller rekvireres gratis som pdf-fil hos mig.

Herunder følger udvalgte slides fra et foredrag om Kursets metafysik

Foredrag om 
ET KURSUS I MIRAKLER

Med udgangspunkt i min bog Den Lange Genvej, har jeg i en studiekreds i 2022 holdt et foredrag, primært om metafysikken i Kurset.


Metafysikken i ET KURSUS I MIRAKLER er meget komplekst. Derfor har jeg i foredraget benyttet PowerPoints muligheder med visualisering af svære emner og begreber.

Focus det rette sted

Det er vigtigt at pointere, at Et Kursus i Miraklerer ikke handler om at lære om sandheden, men om at lære om korrektion af løgnen, der så baner vejen for sandheden. Hvis vi tror vi allerede er helbredt, er Kurset ikke for os. Jesus retter således sine ord til dem, der ikke fornægter dette grusomme og uhyggelige portræt af egoselvet. Når man først har accepteret at man tror på, at ens virkelighed er "hjemsted for ondskab, mørke og synd", er man åben for korrektionen.

Den eneste virkelighed

Kurset beskæftiger sig med to forskellige "verdener". Guds verden, som, ud fra almindelig menneskelig logik, må være det ultimative sted at stræbe efter, og så egoets verden. Den verden der repræsenterer al tings forgængelighed. 

Det er åbenlyst, at det der er for-gængeligt ikke kan være af Gud. Derfor kan vores fysiske verden ikke være andet end hvad man kunne kalde en uvirkelig drøm.
Vi oplever den selvfølgelig som meget konkret - lige til vi dør. Så er verden væk, men Gud i Himlen, i den evige, tidløse, virkelige og kærlige verden, består.

Det er derfor vi taler om, at Kursets lære er ikke-dualistisk. Altså, at der kun findes  én virkelighed.

Billedligt talt svarer det til, at vi i dette fysiske liv kun kan opfatte os selv som larver. Men at vi i Guds virkelige verden, der er vi som sommerfugle der flyver frit omkring.

Jesus siger i Kurset:

Så lad da ..... (dette)... være din gave til mig. 2For kun dette har jeg brug for: At du vil høre de ord jeg siger, og give dem til verden. 3Du er min stemme, mine øjne, mine fødder, mine hænder, som jeg frelser verden igennem. 4Det Selv hvorfra jeg kalder på dig, er kun dit eget. 5Til Ham går vi sammen. 6Tag din broders hånd, for dette er ikke en vej vi går alene. 7I ham går jeg sammen med dig, og du med mig. 8Vor Fader vil, at Hans Søn skal være eet med Ham.

Der var engang .......

Gud som den uendelige, ubetingede kærlighedskraft i det åndelige, evige, tidløse univers.

Gud udvider sig,
- idet han skaber sin Søn, i ånden og i sit eget billede.

ET KURSUS I MIRAKLER ......

- forklarer hvad det er der sker.
Guds søn,  er jo skabt lig sin Far, altså lig Gud, men uden den samme erfar-ing, da han jo først er kommet til sene-re.
Derfor er sønnen ikke opmærksom på, blot at lade den tossede lille idé, eller tanke, passere, som strejfer ham.

I de følgende slides forklares hvad der sker i dette afgørende øjeblik, dels set ud fra kristendommens perspektiv, dels ud fra Kursets perspektiv.

To sider af samme sag

Indtil nu, har vi kun skulle forholde os til "Gud i Himmelen" og Hans Skabning.

I kristendommen er skabningen lig med Adam og Eva.
I Kurset er skabningen Guds udvid-else, lig med Hans Søn, Kristus.

De to trossystemer har hver deres forklaringsmodel. Men grundlæggen-de taler vi om den samme begyndelse på menneskets eksistens i den fysiske verden, altså uden for Himmeriget.

Igen det samme, og så alligevel ikke

I kristendommen oplever vi hvordan mennesket straffes af Gud. Vi bliver sat ud i en verden, der både er smuk og hæsligt uforsonlig. Vi fødes med en ubevidst viden om, at vi har dårlig samvittighed over for Gud, fordi vi i sindet ved, at vi har svigtet Gud, ved ikke at have adlydt Ham. Vi frygter Gud, fordi han er lunefuld, samtidig med vi lærer, at Han er en Kærlig Gud.

I Kursets optik, bliver sønnen ikke forvist, men han falder i en søvn, og det han drømmer, oplever han som virkelighed.


Det springende punkt i Kur-sets metafysik

I drømmen oplever Guds Søn ikke at være ét med sin Skaber, men der imod, at være et ubetydeligt væsen, sat i denne fysiske verden, for at leve og dø.
Sønnen oplever det, som om han er én blandt myriader af lignende skab-ninger. At der hele tiden kommer nye til og hele tiden dør andre. Det vi oplever (drømmer) som livets cyklus.
Han tror at hans sind er hans eget og at alle andre har deres individuelle sind. Men sådan er det kun i drømmen. Den dag han igen vågner op til  Guds virkelige verden, vil han erkende at der kun er ét sind - for vi er alle ét for Gud.


Spørg bare Bibelen

Det er uhyre interessant, hvor mange steder i Bibelen, der findes tekster, som åbenlyst understøtter den for-tælling ET KURSUS I MIRAKLER leverer.
Eksemplet med Paulus' brev til romer-ne 12,5 på denne slide, er slående.

Forholdet er, at det meste af Jesus' lære, blev misopfattet af samtiden. Fordi man opfattede jødedommen som dualistisk. troede man, at Jesus' budskab også måtte være dualistisk. Men Jesus talte om det eneste rette liv, nemlig det i Guds rige.


Flere eksempler på skriftsteder, der peger på den ikke-dualistiske opfattelse 

» Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«
Luk 21,33

» Den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.«  Johs. 1.Brev 4,18 
(Kun i Himlen er dette muligt)

Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes,  for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede." Paulus' andet Korintherbrev v.3,4

Paulus 1. Kor. 12, 13: "For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme." 

Jesus siger i  Ef 4, 4. Vi skal stræbe efter at være "… ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb." 

»Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt.« Joh 12,25

Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør." Joh 11,25

"Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." Matthæus 6:33

"Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.  Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed."
Paulus brev til romerne kap. 8 v.9-10 

»Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste. Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske……" Mark 4,31 

For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vores tro. 1 Joh 5,4 

"Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det."  Markus 10,15

Jesus siger i Luk. 21,33: "Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå." 

"For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro."
Johannes i 1. Johs. brev 5,4 


Ovenstående er eksempler hentet fra Det Nye Testamente. Læser vi i de apokryfe skrifter, dem kristendommen ikke vil anerkende, finder vi mange flere eksempler der peger i samme retning. Jeg tænker især på Thomasevangeliet og Sandhedens Evangelium.

Det er altså sådan vi lærer, at det hænger sammen

Du og jeg har den almindelige opfattelse, at vi er individuelle skabninger, med hvert vores liv. Men når Jesus i Bibelen lærer os, at vi skal være mod vores næste, som vi vil være mod os selv, er det selvfølgelig fordi jeg og min næste i vir-keligheden er ét. To krystalsplinter af samme kugle. To dråber vand af samme hav. Det er derfor, at når jeg tilgiver min næste, tilgiver jeg mig selv. Det betyder i virkeligheden, at jeg blot skal tilgive mig selv - for har jeg gjort det, er der ikke brug for at tilgive min næste. Fordi, når jeg tilgiver mig selv har jeg ikke brug for at dømme. Og dermed ikke brug for at dømme min næste til tilgivelse. 

ET KURSUS I MIRAKLER har følgende måde at beskrive os alle som én i forholdet til Gud:

"Nu er vi eet i tanke, for frygten er borte. 2Og her, foran alteret for een Gud, een Fader, een Skaber og een Tanke, står vi sammen som een Søn af Gud. 3Ikke adskilt fra Ham Der er vores Kilde; ikke fjernt fra en broder der er en del af vores eneste selv, Hvis uskyld har forenet os alle til een, er vi velsignede, og giver som vi modtager. 4Guds Navn er på vores læber. 5Og når vi ser indad, ser vi Himlens renhed lyse i vores genspejling af vores Faders Kærlighed."  (A-187.10)


Krig eller fred?
Det er i disse år desværre blevet påtrængende at skulle forholde sig til begrebet krig. 
Det er et tema der er fyldt med etiske dilemmaer. Så set i lyset af ovenstående indsigt,
er her nogle tanker om emnet.


Hvordan forholder vi os til krig, og til muligheden for, at vi selv kan blive korporligt inddraget. Krige har jo været en fast følgesvend gennem hele menneskehedens historie. Og de sidste par tusinde år, har vi haft kristendommen, som på trods af sit kærlighedsbudskab ikke har formået at vende ufred til varig fred. Grundlæggende, psykologisk set, skyldes krig, at nogle mennesker føler frygt eller angst overfor andre mennesker. Det er et fundamentalt vilkår, som der kan skrives tykke bøger om. Men man kan konkludere, at resultatet af disse følelser er, at enten forskanser man sig, hvilket signalerer at man har skabt et fjendebillede. Eller man angriber, for at eliminere fjendetruslen, og dermed forsøge at sikre sin egen overlevelse eller sikkerhed.
Den egentlige pointe er, at de følelser der skaber fjendebilleder, stammer fra irrationelle tanker, der i bund og grund handler om frygten for at dø.


Set fra kristendommens perspektiv                                                        Set fra Kursets perspektiv

- det, kristendommen har lært mig

I kristendommen har jeg lært, at med døden kommer dommedag. Dagen hvor fårene bliver skilt fra bukkene. Jeg har lært, at Herrens veje er uransagelige. Så selv om, at jeg har lært Han er en kærlig gud, aner jeg ikke, om jeg er købt eller solgt. For uanset hvad, må jeg opfatte mig selv som en arme synder. Og her er vi ved sagens kærne, også når vi taler om krig.
Det kristne paradoks ligger i dets oprindelse. Et kludetæppe af menneskers meninger om, hvad Jesus og Gud mon har ment og sagt. Uanset hvor meget jeg tror på Gud, er jeg overladt til at agere i dette kludetæppe. Resultatet bliver, at dilemmaerne hober sig op, især når jeg skal forholde mig til krig.
Er det øje for øje, eller skal jeg vende den anden kind til? Hvad betyder det for min kristne tro, når jeg ser fjendens kristne præster, velsigner deres soldater? Hvis jeg som soldat bliver dræbt, vil Jesus så se mig som får eller buk? Skal jeg bryde krigens love hvis fjenden gør det? Skal jeg kun forsvare mig, eller skal jeg angribe forebyggende? Hvordan kan jeg være sikker på, at Gud er på min side? Hvordan kan jeg vide, at det er en retfærdig krig jeg kæmper? Vil jeg slå fjenden ihjel for at rede min egen familie? Vil jeg slå fjendens familie ihjel, for at få overtaget?

Jeg er forladt og på Herrens mark, om jeg så må sige. For hvorfor har Gud skabt en verden, hvor det overhovedet kan være relevant, at stille sådanne spørgsmål. Det lette svar er, at Gud jo har sat os fri. Men hvad er det for en frihed Han har sat os i? For det må jo være den selvsamme frihed Han har skabt til os. Ellers ville Han ikke være den Almægtige Gud.

Nogen vil mene, at jeg skal stole blindt på Gud. Men jeg synes kristendommen så må sandsynliggøre, hvorfor det netop skulle være kristendommens version af fortællingen om Gud, der skulle give mig troen på den guddommelige tryghed.

- det, Kurset har lært mig

Den filosofi eller teologi som kristendommen repræsenterer, tager udgangspunkt i den præmis, at denne verden er manifestationen af Guds vilje. Heri ligger det paradoks, at Gud, der repræsenterer kærlighed, så også latent repræsenterer ondskab, lidelse og død, eller i det mindste en vilje, der tillader det at ske!

Heroverfor har vi Jesus lærer i ET KURSUS I MIRAKLER, der siger, at Gud intet har med denne fysiske verden at gøre. Han kender den overhovedet ikke, fordi den ikke er virkelig, men den er resultatet af en kollektiv drøm. Dette emne er essentielt i forståelsen af Kurset, men skal ikke uddybes her.

Læner jeg mig op ad kristendommen, er jeg overladt til at bide negle af usikkerhed over, og frygt for, om Gud overhovedet er der, når jeg har brug for ham.

Sætter jeg derimod min lid til Kurset, ved jeg, at denne verden er en drøm styret af egoet. Jeg ved, at jeg kan vælge at se på verden på en kærlig og tilgivende måde, fordi min næste og jeg i virkeligheden er ét for Gud. Jeg er således fri til ikke at dømme, og fri til ikke at blive fordømt af Gud. Jeg kan frit skelne mellem at gå ind i drømmen på mine egne præmisser og at holde den ud i strakt arm. Alle de dilemmafyldte spørgsmål kan jeg lettere håndtere, fordi jeg ved, at de "kun" er en del af drømmen. Jeg vil stå til ansvar overfor min fjende, når jeg møder ham som min næste. Men i drømmen kan jeg blive nødsaget til at bekæmpe ham.
En lettere omskrivning af Jesus' ord kunne lyde: "Vil jeg kæmpe for mine rettigheder eller leve med tilgivelse og kærlighed."
Verden er, som verden er. Det blander Gud sig ikke i, for Han er jo ikke en del af drømmen. Derfor er det mit valg, om jeg vælger at se på verden med frygt eller med tilgivelse og kærlighed. Jeg er selv en del af drømmen, og så længe jeg er det, er jeg underlagt drømmens regime. Men jeg vælger selv hvordan jeg vil se på den.

Det korte af det lange er, at denne verden er en illusion, fordi den er betinget af tid og rum. Med andre ord, den er forgængelig. Intet varer evigt. Men, som man også kan læse i Bibelen, lærer Jesus os, at den virkelige verden, er Guds evige, tidløse åndeverden. Der, hvor vi alle kommer fra, og hvor vi alle er et i Gud. Jo før vi erkender det, jo før kan vi forberede os, ved at træne i drømmen. Træne tilgivelse og kærlighed. Være bevidst om, at det jeg i virkeligheden er, ikke kan dø, fordi jeg i ånden er ét med Jesus Kristus. 

"Livet er evigt; og kærligheden er udødelig; og døden er kun en horisont; og en horisont er intet andet end grænsen for vores syn." 

Marshall Davis, amerikansk præst


Min næste udgivelse   : 0)

Manuskriptet til denne bog har været undervejs siden ultimo 2023. Jeg forventer en udgivelse i  november 2026.

I bogen undersøger og sammenholder jeg to forskellige trossystemer der, trods deres fælles ophav, er meget forskellige. Det ene, den traditionelle kristendom, som er meget omfattende, kompleks og bredt kulturelt forankret, og den anden, som modsat, er meget enkel, men intellektuelt vanskeligere at rumme, nemlig Jesus' lære, som den formidles i vor tids vigtigste spirituelle værk ET KURSUS I MIRAKLER. 
Der stilles i bogen mange spørgsmål til alt det bøvl vi har med vores liv, historie, tro og kultur. I Kurset leverer Jesus skudsikre forklaringer på det hele. Problemet er bare, at sandheden er ilde hørt.

Har man læst DEN LANGE GENVEJ, vil man i nærværende bog kunne spore en spirituel udvikling. Når man som jeg, efter bedste evne, søger at leve efter Jesus' kærlige lære, kan det ikke undgås, at livets tildragelser, på godt og ondt, såvel på det bevidste som det ubevidste plan, kommer til at smitte af på ens adfærd og tænkning. Det indebær refleksioner som jeg tror, det nærmeste jeg kan kalde det, må siges at være, spirituel modning. 

Omslagstekst

Bagsidetekst 

I sommeren 2008 er forfatteren 57 år gammel, netop flyttet sammen med sin kæreste. I kærestens bogklub, falder han tilfældigvis over bogen GUD ER, som er oversat fra engelsk: The Disappearance of the Univers. Bogen er en indføring i Et kursus i mirakler, en åndelig lære, der sigter på at ændre menneskets historie og gudsopfattelse. Siden da, har denne lære optaget forfatteren og andre mennesker kloden rundt stadigt mere. Dens budskab er formuleret som Jesus' individuelle undervisning i den kristne, treenige tro, men med en stringens og universel åndelighed der langt overgår budskabet i Det Nye Testamente.

I 2021 udgav forfatteren bogen DEN LANGE GENVEJ, om sin personlige rejse ind i Kursets spirituelle verden. En bog som også var tænkt som en indføring af andre åndeligt søgende i Jesus' lærer om det universelt guddommelige, ubetinget kærlighed og tilgivelse.

Nærværende bog spejler kristendommen op mod Jesus' lære i Et kursus i mirakler. I kristendommen er Herrens veje uransagelige. I Kurset er alt badet i forklarelsens lys. Hvad er Guds mening med vor tids splittelser og klimakriser? Det forstår man, når man dykker ned i Kurset. Alt, hvad kristendommen ikke har valide forklaringer på, svarer Kurset på.
Med denne bog håber forfatteren, at få andres øjne op for hvordan det er muligt, trods den urolige, gudskabte (!) verden vi lever i, at leve et kærligt tilgivende liv, med visheden om den universelle Guds venten. 


Uddrag af bogen  (Manus)


PLEROMA

Fra kristendom til Jesus' lære

Kristendommens kerne er at ære det, vi har sværest ved at forstå og tro på, især Jesus' opstandelse. Det er en hyldest til det gådefulde i, at Gud ofrer sin Søn for at give os evigt liv i Himlen. En kærlig og barmhjertig Gud ville dog aldrig tilintetgøre sin egen fuldkomne skabning. Den egentlige gåde er derfor, hvorfor vi accepterer at tro på denne historie, og hvorfor vi tror, det er Guds vilje, at vi mennesker skal famle i blinde?

Møn 2026

"Alle store sandheder begynder som blasfemier"
George Bernard Shaw (Annajanska, 1919)


MOGENS HVIDESTEN RASMUSSEN



Indhold

1. Indledning. 

Hvorfor denne bog?. 

Et smugkig ind i "virkeligheden". 

Pixibogsresumé. 

Anfægtelser og overvejelser 

En ensom ulv. 

2. Mennesket i kødet? Erfaringer danner holdninger. 

Livets begyndelse. 

Det seje træk gennem drømmen. 

Tilgivelse og accept 

Livets afslutning. 

Hvorfor er mennesket bange for Gud?. 

Det levende univers?. 

Naturen kalder, kalder naturen?. 

3. Hvad skal vi med vores liv, i denne verden?. 

Magten ligger i sindet 

Klasseværelset 

Ubetinget kontra betinget kærlighed. 

Virkeligheden er skræmmende enkel 

Prøv at give slip, hvis du kan! 

4. Kristendommen, kalejdoskopisk. 

I begyndelsen var…... 

Binder kristendommen os sammen?. 

Skal vi belæres?. 

Ritualernes yderpunkter 

Har kirken monopol på Gud?. 

5. Kristendommen – tro, viden, religion. 

Hvad skal jeg tro?. 

Tro eller viden. 

Dualitet og non-dualitet 

6. Refleksioner. 

… om, at mit ego selvfølgelig også har smittet af på dette. 

Introduktion til non-dualitet, v. Rupert Spira. 

Vil du have ret eller vil du være lykkelig?. 

Identitet 

"Himmelekspressen". 

Min simple model af metafysikken i ET KURSUS I MIRAKLER. 

7. Efterskrift 

Kommunikationen i Kurset 

Om ET KURSUS I MIRAKLER.

Til slut 

8. Henvisningssystematik i EKIM

9. Kildehenvisning. 

Appendix.

1: Farvel til folkekirken. 

2: Det evige liv findes ikke – og dog! 

3: Der rokkes ved dogmerne. 

4: Luther-debat genopvækker folkekirkens teologiske urkonflikt 

5: Præsten der var angst for døden. 

6: Breengaard og tilliden til Skaberen. 

7: Om dommedag og frelse. 

8: Hvem er vi, der må deltage i samtalen?. 

9: Om emnet tilgivelse. 

Læsevejledning

Det spirituelle værk ET KURSUS I MIRAKLER, er i denne bog også omtalt som 'Kurset' eller 'EKIM'. Værket er en gennemgående referencekilde. For tydelighedens skyld er tekstreferencer fra Kurset markeret med kursiv og bredere margin. Hver tekstreference afsluttes med henvisning i parentes, f.eks. (T-26.IV.4:7). Denne systematik er beskrevet bagerst i bogen.

Alle øvrige citater er med direkte kildehenvisninger, eller henvisning til noter.

1. Indledning

Pleroma. I gnosticismen er Pleroma det himmelske, åndelige rige af lys, perfektion og totalitet, der repræsenterer det sande hjem for guddommelig udstråling. Det er den åndelige virkelighed hos Gud. Det står i direkte kontrast til den materielle verden, som betragtes som mangelfuld eller ond, da den er skabt af den underordnede guddom Demiurgen, snarere end af den højeste Gud.

Med denne begyndelse er scenen sat for bogens tema. Ikke at den skal handle om gnosticisme, men den skal handle om, at der måske er et alternativ til kristendommen. Et alternativ, som sætter lighedstegn mellem Gud og kærlighed. På trods af, at Gud, Jesus og Helligånden er genkendelige autoriteter i både kristendommen og i det alternativ, denne bog i høj grad kommer til at handle om, forstås de vidt forskelligt. Derfor fremstår Pleroma i denne kontekst som et smukt modbillede til kristendommen.

Jeg vil undersøge og sammenligne de to trossystemer der her er tale om. Det ene, den traditionelle, komplekse kristendom, og det andet, den meget enkle, men intellektuelt mere udfordrende, nemlig Jesus' lære, som den formidles i ET KURSUS I MIRAKLER. På den ene side et trossystem, kristendommen, som efterlader en med et åndeligt verdensbillede, der rummer flere spørgsmål end svar. På den anden side ET KURSUS I MIRAKLER, som introducerer få og enkle svar på de samme stillede spørgsmål. Derfor vil læseren opleve, at de mange forskellige temaer i kristendommen og vores tilværelse generelt, der her skal behandles, finder de samme få modsvar i ET KURSUS I MIRAKLER. Af den grund vil det nok bemærkes, at jeg gentager mig selv, hvilket understreger pointen om, at det ene er komplekst, det andet er enkelt.

Med Pleroma i dine hænder vil jeg indvie dig, kære læser, i den åndelige indsigt og livsperspektiver, jeg har fået gennem Jesus' lære om det ypperste, når vi taler om den guddommelige virkelighed, sådan som den formidles i ET KURSUS I MIRAKLER. Som et ganske almindeligt menneske påberåber jeg mig ikke at være hverken orakel eller sandhedsvidne, når det gælder guddommelig indsigt. Men jeg formidler med stor glæde, hvad jeg har lært og erkendt indtil nu, takket være ET KURSUS I MIRAKLER.

Man kan som læser måske komme til at stå i et dilemma. For skal man følge sin umiddelbare sunde fornuft, skal man nok ikke bruge mere tid på at læse videre i denne bog. På den anden side, hvad mon der kan ligge bag, at nogen kan få sig selv til, i ramme alvor, at skrive en bog om det største, man kan forestille sig, når talen falder på kristendommen og den ultimative guddommelige virkelighed? Det skal jeg fortælle dig, hvis du læser videre.


Mange mennesker har en vis berøringsangst over for begrebet sandhed. For hvem tør, i jantelovens hjemland, opkaste sig til at ligge inde med sandheden? Sandhedsbegrebet har ikke længere så stor gennemslagskraft, for sandheden kan man jo efterhånden selv definere. Så hvordan skal vi overhovedet håndtere sandhedsbegrebet?

Set ud fra subjektet kan sandheden udsættes for både fornægtelse og benægtelse. Begge reaktioner er forsvarsmekanismer vi alle benytter os af i varierende grad. Når jeg allerede her i indledningen nævner disse forsvarsmekanismer, er det fordi, de repræsenterer nogle af menneskets stærkeste kræfter. Kræfter der i høj grad er i spil, i denne bog. Det er kræfter der er i spil når talen falder på tro og religion. Det er disse kræfter, jeg med denne bog vil forsøge at tage livtag med, fordi sandhed og fornægtelse er så stærkt modsatrettede kræfter. Ikke, at jeg vil kaste mig ud i nogen form for traditionel psykologisering, men fordi fornægtelse kan dække over en fuldstændig forblindende virkelighedsopfattelse, som gør det uendelig vanskeligt, at føre en fordomsfri samtale. Derfor vil jeg komme til at tage den store lup frem, når dette emne skal behandles.

Kristendommen, med Bibelen som fælles afsæt, dækker i dag en bred vifte af trosretninger, dogmer, kulturer, mv. Når jeg i denne bog forsøger at spejle kristendommen op mod ET KURSUS I MIRAKLER, har jeg fokus forskellige steder, afhængig af temaet. Til tider henter jeg eksempler fra kristendommen generelt, til tider mere specifikt, f.eks. kun fra folkekirken. Valget af de benyttede eksempler har ingen betydning, andet end for at skabe den bedst tænkelige ramme for forståelsen af bogens fortælling.

Der findes mange religioner og trosretninger, og det forekommer, i hvert fald inden for kristendommen, på vore breddegrader, at hvert fænomen tager til takke med, at deres respektive trosretning eller overbevisning er nok for dem. Andre må således, ofte i fuld respekt, have deres tro. Der finder en stadig stigende individualisering i trosspørgsmål sted. Og den føre til egentlig udvanding af en ellers større, fælles forståelse. Den 'undskyldende' forklaring synes at lyde, at det skyldes, at folkekirken er så rummelig. Om der måske i virkeligheden er tale om, at det skyldes, at det kristne budskab taber terræn til individets selvkonstruerede trosunivers, skal være usagt.

Men hvor ofte bringes begrebet sandheden ind i billedet? Hvad skal der til for at gøre sandheden indlysende, hvis det indlysende overhovedet findes? Hvad stiller vi op med de nye verdener af erkendelse, som kvantefysikken, og dermed også kvantefilosofien, er begyndt at åbne for vores øjne? Hvad stiller kirken op med arkæologiske fund og bibelforskning, som løbende afdækker hullerne i den ost, som den kristne kirke bygger sin selvforståelse på?

Når kirkens folk mener, at Bibelen skal læses ind i den til enhver tid foreliggende kontekst, hvad så med den sandhed der gjaldt på Jesus' tid? Er den sandhed en anden i dag? Og hvem har så patent på den, for tiden?

Jeg sætter i bogen flere spørgsmålstegn ved kristendommen/folkekirken. Måske ville en teolog kunne besvare en del af dem tilfredsstillende. Men min pointe er, at hvis jeg, som almindeligt, gennemsnitligt, modent menneske og medlem af folkekirken, ikke selv har den nødvendige indsigt i den kristne tro som kirken skal formidle, ja, så har kirken et problem. Og det har jeg så også. For så er jeg blevet foreholdt viden og indsigt. Hvis der findes essentiel indsigt, som den almindelige kristne dansker ikke kender til, hvad er så kirkens spirituelle berettigelse?

Hvorfor kaster jeg mig som lægmænd, ud i dette umulige projekt, som skal handle om sandhedsværdien i kristendommen målt med den målestok over sandheden om Gud og mennesker, som jeg har tilegnet mig? Mit svar er, at der selvfølgelig kun kan findes én sandhed, én virkelighed, når vi taler skabelse – også selv om den for mange er ilde hørt. Det er det denne bog skal handle om.

Jeg har siden 2007 studeret Jesus' lære, som Han formidler den i det spirituelle værk: ET KURSUS I MIRAKLER. Jo større indsigt jeg fik i Kursets lære, jo mere syntes jeg det var synd for kristendommens forståelse af Jesus' lære, sådan som kirken generelt formidler den. Som almindelig folkekirkekristen har jeg tidligere tænkt på, om man dog ikke bare kunne slå pjalterne sammen? Ryste posen med Bibelen og ET KURSUS I MIRAKLER og så få det bedste ud af anstrengelserne. For pokker, Jesus er jo Jesus og Gud er Gud.

Jeg kan ikke se noget vigtigere emne at dykke ned i, først og fremmest fordi jeg tror, at vi alle er underlagt en og samme skabende guddommelige kraft. En kraft der er universel, i den forstand, at den ikke står til diskussion. Det er præmissen for denne bog.

Begreberne Gud, Jesus og Helligånden figurerer både i kristendommen og i ET KURSUS I MIRAKLER. Jesus er ovenikøbet den samme figur i begge trossystemer, selv om Han i kristendommen tillægges andre egenskaber og anden lære, end Jesus' lære i ET KURSUS I MIRAKLER.

Mit hovedærinde med denne bog er derfor, udover at spejle den traditionelle kristendom op mod læren i ET KURSUS I MIRAKLER, så også at søge forklaringerne på, hvor og hvorfor kristendommen, dvs. vi som definerer os som kristne, mennesker i kød og blod, i henhold til Kurset, har taget fejl af Jesus' oprindelige budskab. Eller, alternativt, om vi aktivt har valgt Jesus fra, uden at vi er bevidste om hvorfor, og om hvilke kræfter der står bag. Det vil jeg gerne undersøge.

Jesus formulerer i Kurset, de valgmuligheder vi har:

Alt hvad du lærer er en hjælp til, eller en hindring for, Himlens port. 6Intet derimellem er muligt. 7Der er kun to lærere, der peger i forskellige retninger. 8Og du vil gå ad den vej din valgte lærer fører dig. 9Der er kun to retninger du kan tage, så længe tiden består og det er meningsfuldt at vælge. 10For der vil aldrig blive lavet en anden vej end vejen til Himlen. 11Du vælger kun om du skal gå mod Himlen, eller væk, til intethed. 12Der er intet andet at vælge. (T-26.V.1:5-12)