Hvorfor denne hjemmeside?


Jesus' lære og budskab i det spirituelle værk ET KURSUS I MIRAKLER, spredes alene igennem omtale og ved kursisternes egen efterfølgelsesværdige levevis, adfærd og indstilling. Foundation for Inner Peace, er den organisation som sikrer at Kurset er tilgængeligt for så mange som muligt. Pt. findes Kurset på 27 sprog, og læses og efterleves af et talløst antal mennesker verden over.

Kurset repræsenterer den ypperste universelle kærlighed og sandhed. Jeg har selv oplevet dets kærlige hjælp og styrke når behovet for støtte, trøst og forståelse var allerstørst. Derfor vil jeg dele min viden og erfaring, med håbet om, at andre også vil finde vej til den glæde, fred, tilgivelse og kærlighed, som Jesus lærer os gennem ET KURSUS I MIRAKLER .

Kilder

Der findes rige muligheder for at skaffe sig viden om ET KURSUS I MIRAKLER, gennem litteratur, uanede mængder Youtube videoer, facebook grupper, læsegrupper, mv., plus selvfølgelig på den officielle amerikanske og danske hjemmeside. ( Se nederst på denne side. )

Derfor.....

Der findes dog, mig bekendt, endnu ikke noget samlet materiale, der på overskuelig vis fortæller almindelige danskere om ET KURSUS I MIRAKLER. Heller ikke hvordan det skal forstås, i forhold til den gængse kristendom, som jo er den baggrund, de fleste af os har med i bagagen. Derfor forsøger jeg, med denne hjemmeside, at råde bod på dette.
Det er en ambitiøs idé, som har sin baggrund i, at Kurset kan vær svært at få hul på. Tror man, at det drejer sig om en selvhjælpsbog der hurtigt dulmer ens evige jagt efter et hurtigt fix, bliver man skuffet. 
Der er mange som oplever, at det første de støder ind i, når de kaster sig over Kurset, er begrebsforvirring. Man vil have styr på begreberne. Hvad er sind? Ånd? Sjæl? Væren? Hvem er stemmen der taler i Kurset? Osv.
Jeg forsøger hermed, at formidle Kursets overordnede budskab så let fordøjeligt som muligt. Og, ja, det er et ambitiøst projekt. Men jeg håber, hen ad vejen, at det lykkes at få indholdet til at fremstå som en form for fødselshjælper til selv at komme igang med studiet af ET KURSUS I MIRAKLER.

Ideen opstod i forbindelse med, at jeg er ved at udgive min anden bog om emnet. Se evt. sidst i afsnit 4.


ET KURSUS I MIRAKLER leverer budskabet om den universelle virkelighed og dets skaberkraft. I den kristne kulturkreds benytter vi begreberne Gud, Jesus og Helligånden om den treenige lære der omfatter forestillingen om det guddommelige Skaberværk.

ET KURSUS I MIRAKLER

  • Er vor tids ubetinget vigtigste spirituelle værk.

  • ET KURSUS I MIRAKLER (EKIM) er et unikt spirituelt selvstudieprogram designet til at vække os til sandheden om vores enhed med Gud og kærlighed.

  • Det er en lærebog der, modsat Bibelen, ikke overlader noget til fortolkning, tvivl og undren.
  • Selv om Det er en lærebog, kan budskabet reelt ikke blot læres, men skal erfares gennem træning og øget indsigt.
  • Kurset lærer dig, at du ikke kan ændre verden, men du kan ændre den måde du oplever verden på. Det betyder, at du kan få et kærligt og fredfyldt liv i tiden her på jorden, uagtet tidernes ugunst.
  • Kurset lærer dig hvordan og hvorfor forholdet mellem det jordiske og det himmelske liv er som det er.
  • Kurset bygger alene på Jesus' undervisning i den universelle sandhed om Gud, og om hvordan vi kan integrere denne viden i vort liv.

Kurset - hvad er det egentlig for noget hokus pokus?

Tilblivelsen af ET KURSUS I MIRAKLER er i sig selv en utrolig historie, som helt åbenlyst kun kunne finde sted ved hjælp af guddommelig ført hånd.

I Kurset er der et forord. Læser du hele afsnittet 'Hvordan Det Blev Til', som er en del af forordet og som jeg har vist begyndel-sen af her, vil det fremgå, at Helen Schucman blev det udvalgte menneske, som modtog Jesus' lære. Over syv år skrev hun alt ned som 'stemmen' i hende klart og tydeligt dikterede. Det færdige værk blev udgivet i 1975.

Ligegyldigt hvor meget og hvor længe jeg forsøger at belyse den helt unikke spirituelle værdi og indsigt der gemmer sig i Kur-set, er det eneste der tæller, hvad du, som nu læser dette, føler trang til at efterprøve. 

Som Jesus siger i Kurset, er det et obligatorisk kursus. Dermed siges, at ingen slipper udenom den universelle virkelighed. Spørgsmålet er alene, hvornår jeg / du som menneskeligt individ giver efter for sandheden. For den rammer os alle, før eller siden. I dette liv, i det næste liv, det næste igen, eller .......  Den guddommelige sandhed skal nok vinde!


Metafysikken i ET KURSUS I MIRAKLER kan være vanskelig at forstå, men man kan begynde med at fokusere på de gevinster man kunne kalde for de lavt hængende frugter. Det kræver blot den lille villighed til at ændre kan til vil!

Når man vil give Kurset en chance, begynder en proces, hvor ny erkendelse afstedkommer, at man ændrer noget i sit liv, fordi man begynder at erkender de rette sammenhænge Kurset underviser i. Man begynder at erkende årsagen til ens hidtidige mere eller mindre vellykkede eller ulykkelige liv. Man træffer et bevidst valg. Og den opdagelse eller erkendelse det medfører, er i sig selv en enestående drivkraft til at ville leve ET KURSUS I MIRAKLER.

Når jeg lever Kurset, lærer jeg at erkende, i modsætning til blot at tilegne mig viden, som jo bare er noget jeg har lært. Viden kan jeg ikke bruge til noget, hvis ikke jeg kan transformere den til erkendelse. Når jeg har erkendt noget, forplanter det sig til mit essentielle jeg. Det jeg rigtigt forstår, forplanter sig i kroppen. En egentlig grundlæggende følelse af tilfredshed. At forstå, drejer sig bogstaveligt talt om at stå. Stå på et fundament af sikker overbevisning. Det er denne overbevisning som trumfer tro. Med overbevisningens styrke forstår jeg Jesus, fordi der er ingen spørgsmål at stille. Det er derfor er det den største gave der findes. 

Læren i ET KURSUS I MIRAKLER er ikke-dualistisk

Den kristne trosopfattelse er dualistisk. Det betyder, at vi forestiller os, at der er et liv i denne jordiske verden, og et liv i den guddommelige overjordiske verden. Et både og. Dualisme. Det kan vi læse om i Bibelen.

Læser vi i ET KURSUS I MIRAKLER, lærer vi at der kun findes én virkelighed, én verden! Går vi ind på præmissen om at der er en øverste Skaber, må vi  anerkende, at skaberværket må være hos Skaberen. Her kommer Bibelen os faktisk til hjælp, for der lærer vi jo, at mennesket er skabt i Guds billede, af Gud, i ånden. Vi lærer også, at vi skal hjem til Gud igen - altså hvor vi kommer fra! Så vi kender vores ophav, og det må jo nødvendigvis være virkeligt. 
Når ET KURSUS I MIRAKLER er ikke-dualistisk betyder det altså, at der kun findes denne ene virkelighed der eksisterer hos Gud i den guddommelige evighed. 
Det store spørgsmål er så, hvad med det jordiske liv, som vi alle jo både lever og oplever?
Det korte, og fuldstændigt uforståelige svar er, at det vi, vores ånd, oplever i denne verden, beror på en slags drøm. Det lyder selvfølgelig fuldstændigt vanvittigt. Men en foreløbig forståelse kan man måske acceptere, hvis man ser sådan på det, at når vi igen er hjemme hos Gud, vil vi ikke huske dette jordiske liv. I Guds nærvær findes det ikke. Altså må det have været en drøm. 
Netop dette tema er noget af det vanskeligste at forstå i Kursets metafysik. Opfat det derfor på linje med forståelsen af kvantefysikken. Det er jo et emne som ligger udenfor enhver forstand. Accepter metafysikken for indeværende, og stol på den dag kommer, hvor det går op for dig, at sådan må det nødvendigvis hænge sammen.

"Dualitet anerkender jorden og Himlen. Non-dualitet anerkender kun Himlen, fordi jorden kun eksisterer i drømmen."
Marshall Davis, nulevende amerikansk præst.  


Min "drømme"-virkelighed

Hvis det er rigtigt, at jeg lever i en drøm, i en verden der kun eksisterer fordi jeg drømmer den er virkelig, hvad skal jeg så stille op med den? Hvordan skal jeg forstå den?

I Kursets kontekst betyder den uvirkelige drømmeverden det samme som at fornægte den verden jeg oplever. Det betyder dog ikke, at jeg skal vende den ryggen. Ikke, at jeg skal afvise eller foragte den fysiske verden eller lade som om, den ikke eksisterer. Det betyder snarere at jeg skal være opmærksom på, at denne verden, er en verden af ​​adskillelse, frygt, skyld, skam og død. Det er den verden der styres af egoet. Det handler altså ikke om fysisk fornægtelse. Men det handler om at omfortolke verden. 
"Den verden, du ser, er en illusion af en verden. Gud skabte den ikke, for det, Han skaber, skal være evigt som Sig Selv." (citat fra ET KURSUS I MIRAKLER A-pI.132.6:2–3)
Så at "fornægte" denne drømmeverden betyder i virkeligheden, at se igennem egoets version af virkeligheden. At erkende, at det, der synes at ske i denne verden, ikke har nogen magt over dit sande selv. Det betyder, at vælge at fortolke livet gennem kærlighed og tilgivelse, og ikke gennem fordømmelse og frygt.



Forestil dig, at du sidder ved dit barns seng. Barnet er uroligt fordi det drømmer en "ond" drøm. Du rusker ikke i barnet for at det skal vågne af drømmen i en fart. Tværtimod, kærtegner du blidt dit barn mens du stille og kærligt taler til det. Ganske langsomt vil barnet vågne og opdage, at det bare var en drøm det havde drømt. Dit barn føler sig nu igen tryg under din kærlige omsorg.

Sætter du dig i barnets sted, svarer det til, at du stille og roligt oplever, at du vågner op, bliver vækket (af Ham), og erkender, at kvaliteten af den verden du drømte i, på ingen måde lever op til, hvad man kan forvente af Guds eget skaberværk. I drømmeverdenen ender alt med død og forgængelighed. Intet er evigt. Den onde drøm.
Det du vågner op til, er erkendelsen af, at du har fat i fligen af den ultimative virkelighed om, at du er skabt i Guds billede i Ånden, og at du fornemmer Hans kærlige omfavnelse. En oplevelse af frisættelse fra den onde drøm, som bare øges i det uendelige.



Min vågne, virkelige virkelighed

Jo mere min bevidsthed integrerer min erkendelse af, at jeg lever i en fysisk verden, som jo er en drømmeverden, jo mere fred får jeg med den. Jeg begynder erkendelsesmæssigt at vågne. For det første, fordi det er en midlertidig tilstand - alt fysisk har sin tid og sin afslutning. Jeg ved, jeg ikke skal identificere mig med kroppen, netop på grund af dens forgængelighed. For det andet, fordi jeg, i den ikke-dualistiske virkelighed ved, at jeg hører hjemme i Guds kærlige virkelighed, i Ånden. 
Jesus lærer mig, at det ikke er et spørgsmål om, men hvornår, jeg bliver klar til at vende hjem. ET KURSUS I MIRAKLER handler om hvordan jeg kan afkorte rejsen.

Men så længe jeg er henvist til dette liv, i denne verden, fokuserer jeg på de gevinster som Jesus har lært mig at trække på, 

Eks.: I stedet for at leve for at opnå ydre succes, anerkendelse, rigdom eller sikkerhed (egoets mål), lever jeg for at praktisere tilgivelse, for at udvise kærlighed og for at vågne op til den guddommelige erkendelse. Dette skift giver alting en dybere åndelig mening.

Eks.: Vær opmærksom på enhver situation eller relation jeg møder. Når et møde med et eller flere andre mennesker indtræffer, så er jeg opmærksom på at tage ved lære at situationen og den relation der opstår. Kurset kalder den slags situationer for at være i et klasseværelser. Altså, at jeg er bevidst om, at her er noget jeg skal forholde mig aktivt til, noget jeg skal lære eller træne. På den måde bliver forhold et helligt møde, en mulighed for at lære tilgivelse, hvilket er kursets centrale praksis.

Eks.: Lev i verden, men vær ikke en del af den. Det betyder ikke ligegyldighed eller tilbagetrækning, men derimod en blid distan-cering fra denne verdens dramaer. Jeg går stadig på arbejde, opdrager børn, skaber og tjener forskellige interesser - men jeg gør det fra et sted med fred, ikke stræben.

Eks.; At bruge tiden anderledes. I stedet for at søge at "få" fra verden, giver jeg - kærlighed, forståelse og tilgivelse. I denne givmildhed bliver illusionen rammen for min opvågnen, fordi det er i relationen til min næste jeg nærmer mig Gud, og som sådan distancerer mig fra illusionen, eller drømmen. 

Eks.: Jeg tilgiver verden. Jeg ser forbi udseende, ondskab, klager, skyld, skam og smerte til den fælles underliggende sandhed - enheden i Guds Skabelse. Ved at gøre dette benægter jeg egoets verden uden at benægte min oplevelse eller lukke mit hjerte,  

Med ovenstående eksempler håber jeg, at du kan se hvilket intenst, meningsfuldt, kærligt og tilgivende liv du kan få, uanset verdens fortrædeligheder. 

ET KURSUS I MIRAKLER kontra religioner

Det kan måske være fristende at antage, at den ene religion kan være lige så god som den anden. Det at være kristen, hindu, muslim, buddhist, er vel blot et spørgsmål om hvilken kultur man kommer fra. Og når man så taler om ET KURSUS I MIRAKLER, ja, så er det vel bare en afart af kristendommen.

Alle verdensreligioner bygger på hver deres dogmer. De har forskellig tro baseret på individuelle regler, læresætninger, adfærd. Alt muligt, der understeger, at netop det de tror på, har en ganske særlig værdi for deres tilhængere. Det, der i særdeleshed er kendetegnende er, at deres særpræg udspringer af den kultur de er opstået i. 
På den baggrund er det nærliggende at tro, at Kurset så bare må være endnu en religion, lige som de andre. Blot med nogle lidt eller helt andre dogmer.

       Det er ikke tilfældet

Hvis vi maler med den brede pensel, kan vi sige, at alle religioner grundlæggende har den gud-dommelige, ultimative kærlighed hos det højeste som endemålet. Det gælder også Kurset. Men her skiller vejene så også. For ET KURSUS I MIRAKLER er ikke en religion. Som beskrevet på denne hjemmeside, er Kurset et trossystem som hævder at forklarer, og lære os, at der er én, og kun én endegyldig virkelighed, når det gælder det åndeligt universelle. Det må i givet fald være en sandhed som er ultimativ, altså evigt gældende, udenfor tid og rum, udenfor vort fysiske univers. Så, på en måde omslutter Kursets lære, alle verdensreligionerne i én og samme endegyldige sandhed. Som Jesus fortæller os i Kurset, så er der mange veje der fører til sandheden. ET KURSUS I MIRAKLER er blot én af dem. 

ET KURSUS I MIRAKLER må, set i dette lys, vel så nærmest betegnes som "overreligiøst", fordi det sammenfatter essensen i de almindligt anerkendte religioner. Det fokuserer på det ultimative i det åndelige univers, uden at skele til dogmerne i religionerne. Konsekvensen heraf er, at ET KURSUS I MIRAKLER ser det fysiske univers som underordnet, som noget der overlades til religionerne at have deres respektive forklaringer på og meninger om. Deraf forstås det så også, hvorfor metafysikken i ET KURSUS I MIRAKLER er ikke-dualistisk. Det beskæftiger sig med og forklarer alene, hvad den virkelige, guddommelige, åndelige verden er for en størrelse. Der, hvor vi alle er skabt, og hvor vi alle hører hjemme.
Men for at vi ikke skal føle, at det hele bliver alt for utopisk og uopnåeligt at forstå, sætter Jesus i Kurset, sin lære ind i vores jordiske kontekst. Vi lærer at skelne mellem det jordiske og det himmelske. Mellem drømmen og virkeligheden.

Kristendommen er den religion der alt overvejende har formet vores kultur i den vestlige verden. Det er en religion der udspringer af fortællingerne om Jesus af Nazareth. Fortællinger, som blev farvet og formet af den tids mennesker, der havde jødedommen som religiøst bagtæppe. Man fik den forståelse, at Jesus' komme var profiteret. Altså måtte Jesus være et produkt af den kendte religiøse kontekst. Selv om man skabte en ny religion, kristendommen, ovenpå Jesus' lære, var og er den overvejende opfattelse, at Gud i Det Gamle Testamente var den samme som Gud i Det Nye Testamente.

Jesus var menneske og Jesus er en del af Gudsriget. Det er Jesus som menneske vi har den kristne lærdom fra. Derfor er det også naturligt, at det er i Jesusskikkelsen vi nu igennem ET KURSUS I MIRAKLER bliver kontaktet. Fordi det er kristne mennesker der bliver kontaktet af det guddommelige, er der en vis logik i, at afsenderen er den Guds højre hånd som vi kender som Jesus. Hvis målet fra det øverst guddommelige havde været at kontakte f.eks. muslimer, havde det måske været i form af Muhammed, at det ville være sket.
Meningen med denne kredsen om Jesus er, at åbne for forståelsen af, at Jesus skal ses som symbol på det øverste guddommeliges talerør til os mennesker. Ihukommer vi beskrivelsen af ET KURSUS I MIRAKLER som værende over religionerne, må vi derfor forstå, at Jesusbegrebet i virkeligheden skal ophøjes til, ikke kun at handle om kristendom, men om det øverste universelle når vi taler guddommelig ånd. 

Derfor er Jesus' lære i ET KURSUS I MIRAKLER af en helt anden åndelig kaliber end den lære Jesus tillægges i kristendommen. 

Da Jesus gik rundt på jorden, talte han ofte i lignelser. Det var for at både høj som lav skulle kunne forstå meningen med Hans budskab. I et forsøg på at beskrive forskellen på Jesus lære i ET KURSUS I MIRAKLER og kristendommens troslære, vil jeg her forsøge at benytte mig af samme pædagogiske metode i metaforform.

I tiden omkring Jesus' fødsel og nogle århundreder efter, florerede gnosticismen. Det var forskellige religiøse og filosofiske retninger, som havde det til fælles, i kort form, at de fokuserede på mystik, hemmelig viden om det virkelige guddommelige og frelse. De havde en forestilling om det guddommelige, som bestående af guder på forskellige niveauer. Øverst, var selvfølgelig den ultimative guddomskraft. Og nederst i hierarkiet var demiurgen, også betegnet som bygmesteren, eller verdensbygmesteren. Han var den guddom som stod for skabelsen af det fysiske univers, og som gerne så sig selv som menneskets gud. Med tiden blev disse ideer dog fortrængt af kristendommen.

Metaforen
Mennesket var skabt i Guds billede, jf. den kristne lære. Især den gammeltestamentlige gud var fuldstændig uberegnelig. God, ond, lunefuld. Alt hvad vi genkender hos mennesket. Så det passer meget fint, at mennesket skulle være skabt i “kødet”, i (den) Guds billede. "Lad os skabe mennesket i vort billede." - som der står i Det Gamle Testamente.
Hvad kristendommen ikke er klar over, er, at man er taget ved næsen af demiurgen. Man tilbeder den laveste guddom og ikke den højeste. Man tilbeder det man umiddelbart kan forstå, nemlig det der har at gøre med det fysiske univers, fordi mennesket kun kan forstå den kontekst demiurgen har skabt os i, så længe vi ikke kan løsrive os fra den.
Med Jesus' genkomst bliver vi, i det Ny Testamente, men i særdeleshed i ET KURSUS I MIRAKLER belært om, at Gud, den øverste skabende kærlige kraft, og som menneskets Skaber i Ånden, er den eneste, virkelige, efterstræbelsesværdige og universelle kærlighedskraft. Det ultimative højdepunkt, den øverste guddom, som er det samme mål, som alle de store religioner har. Et højdepunkt, som er hinsides al forstand. Den gud, som gnostikerne opfattede som den øverste i hierakiet!

Det er derfor jeg uden tøven gentager, at:  

Derfor er Jesus' lære i ET KURSUS I MIRAKLER af en helt anden åndelig kaliber end den lære Jesus tillægges i kristendommen. 

Når man forstår læren i ET KURSUS I MIRAKLER, bliver det tydeligt, at metaforen med den øverste gud og den nederste gud, rammer ret godt. Man kan næsten høre demiurgen gnække i sit skjul - eller er det egoet - et fedt!

Summa summarum: Mennesket kan selvfølgelig kun have én Skaber, og det er den Gud, Jesus kom for at lære os om. Det er den Gud, der skabte mennesket i Ånden, i sit Billede, i Evigheden. Mennesket i kødet er, som alle andre levende væsner, underlagt naturen og evolutionen. Altså underlagt en skaberkraft, som man, i en teologisk kontekst, kunne kalde Bygmesteren. 
Det der gør, at mennesket, uanset tro, oplever at kunne forbinde sig til "noget højere", skyldes forbindelsen til sindet. Det sted uden for kroppen, hvor kampen mellem det guddommelige og det jordiske står. Mellem ånd og kød. Mellem stemmen for Gud, nemlig Helligånden på den ene side og egoet1) på den anden. Det forklarer, hvorfor kristne mennesker kan opleve Guds nærvær, gennem Helligånden, men let forveksler denne afsender med egoets kraft. Det er derfor den kristne tradition bygger på egoets fortolkning af Jesus' lære. Det er derfor det er ret enkelt at gennemskue, hvor meget i Det Ny Testamente, der er falsk. 

Bjergprædikenen (Matt. 5-7), står som det ypperste indenfor kristendommen, essensen af Jesus' lære. Men lytter vi til, hvad Jesus i Kurset lærer os, får vi grundlæggende et billede, hvor Bjergprædikenen er renset for egoets indflydelse. For Jesus beskæftiger sig jo ikke med retfærdiggørelse, fordømmelse, Helvedes ild, og ufred mellem mennesker. Læser vi således Bjergprædikenen med korrektion for egoet, står vi groft sagt tilbage med Jesus' lære som Han formidler den i  ET KURSUS I MIRAKLER.  


Når emnet er tro og religion, er vi overvejende henvist til at tale i metaforer og billeder. Målet med nærværende forsøg på at beskrive forskellen mellem  læren i ET KURSUS I MIRAKLER og kristendommen synes jeg bedst at kunne nå, gennem brugen af billeddannelse på den mentale nethinde. Derfor skal beskrivelsen selvfølgelig tages med et stort gran salt. Men mærker man "renheden i hjertet", vil man ikke være i tvivl om budskabet.


1) Note om egoet

I barnevognen ligger en baby, sprællende med arme og ben, klukkende af fryd fordi du kilder barnet under hagen med din pegefinger.
Du kender ikke barnet eller dets mor, der står og holder barnevognen. Men du er blevet betaget af den lille, og har fået lov at bukke dig ned over barnevognen og "hilse" på stumpen.

Hvis du i bevidstheden træder et skridt tilbage fra din tilstedeværelse, og iagttager din egen reaktion i mødet med barnet, hvad er det så du oplever?
Du observerer sikkert at du bliver tiltrukket af det lille, uskyldsrene, uforbeholdende væsen, der tager imod dig som den du er. Du registrerer din egen fuldstændige kærlige varme og overgivelse til følelsen af lyksagelighed.
Du observerer at du selv smiler, eller ler, eller småpludrer med barnet, for at skabe opmærksomhed om din intention med at have kontakt. I alle tilfælde udstråler dine ansigtstræk og kropssprog uforbeholden glæde og overgivende kærlighed. Og barnet læser og forstår din hjertevarme og glade mimik. Kort sagt, så er det eneste, der er imellem jer, ren, ubetinget kærlighed.
Du observerer, at denne tilstedeværelse af kærlighed er en tilstand, ikke en følelse. Men det kærligheden afstedkommer, er en lykkefølelse.
Alt andet i vores liv, end denne følelse, altså lykkefølelse, udspringer af egotanker og -adfærd.

Når egoet skal beskrives, gøres det rent faktisk helt præcist ved at beskrive dets modsætning, altså kærligheden.
Beskrivelsen af egoet er egentlig umulig, fordi den ingen ende har. Men nogle af egoets karakteristika som tydeligst ses styre vores liv, er vrede, afmagt, had, betinget kærlighed, jalousi, misundelse, hovmod, betinget glæde, betinget håb, magt, løgn, selvhævdelse og fortielse.1)
I virkeligheden hele følelsesregisteret, bortset fra den ubetingede kærlighed (som jo ikke er en følelse, men en tilstand).

Lakmusprøven på, om du i dine følelser eller i din omgang med dine medmennesker er styret af egoet, er således ganske simpel at tage. Det er et enten eller. Enten er lyset tændt eller det er slukket. Enten lader du dig vejlede af Helligånden, eller du lader dig kaste rundt på egoets legeplads.
Det er dit eget valg, hvilken vej du vil gå.
Det er i dit sind, du træffer beslutningen, om du vælger lyset eller mørket. Det kræver blot, at du lærer at blive bevidst om, at du i enhver given situation, skal træffe et bevidst valg. Jo mere du bliver i stand til at fravælge egoets tyranni, jo mere plads får du til at kunne lytte til den ubetingede kærlighed, gennem Helligåndens kalden. På den måde vil du lære at få et mere harmonisk og fredfyldt liv, selv om du oplever at verden er helt af lave.

1) Tillægsordet "betinget" er brugt flere gange i opremsningen af egoets egenskaber. Ordet bruges for at relativere det tilknyttede navneord. Eks.: "betinget kærlighed" betyder f.eks. at jeg kun elsker dig hvis du gør som jeg ønsker. Altså, jeg sætter en betingelse op. Også selv om jeg ikke er bevidst om det.

Snublestenene

 Hvis jeg ikke umiddelbart kan se, eller forstå noget jeg bliver fortalt, 
er det fordi jeg støder på barrierer. Det kan f.eks. være mangel på
 viden, fordomme, misinformation, eller kognitive udfordringer.

ET KURSUS I MIRAKLER handler faktisk primært om, at lære mig,
at identificerer og overvinde alle de barrierer, der forhindrer mig i at
se sandheden.  Kurset insisterer på, at når jeg har lært at se forbi 
barriererne, vil jeg kun se sandheden. Jeg skal altså ikke lede efter
sandheden, men efter alt det der slører mit blik.

Herunder beskrives eksempler på sådanne typiske snublesten. 

                                                                      Snublesten 1

Der må nødvendigvis, fra filosofisk side, være en erkendelse af, at der er et problem, med at se en sammenhæng mellem den fysiske verden vi oplever, og så den skabelsesopfattelse der må ligge til grund for alt. En åbenlys snublesten.

Den amerikanske forsker i antikkens filosofi og især Platons filosofi og den tradition, der stammer fra ham,  professor John Dillon, har formuleret det således:

Alle religiøse eller filosofiske systemer postulerer, ligesom det platoniske, at der er en primær tilstand eller enhed af ren og fuldstændig perfektion. Måske er det største problem, at forklare, hvordan noget yderligere kunne være opstået fra et sådant første princip. Enhver yderligere udvikling fra et perfekt princip må trods alt nødvendigvis være en afvigelse af en slags, og det er ikke let at se, hvorfor det øverste princip, hvis det er almægtigt, skulle ønske, at dette sker.
Der er yderligere et problem. Hvis vi accepterer, at en verden eller et univers af en slags således skabes, hvordan kan vi så yderligere forklare den ufuldkomne og uordnede natur af vores verden, som den eksisterer nu? Noget er helt sikkert gået galt et sted. Der må på et tidspunkt, ud over den grundlæggende skabelse, have været en afvigelse, et fald!  (i Layton, s. 357).

Snublesten 2


Den tyske filosof og professor dr. Rüdiger Safranski, har gjort sig nogle tanker om risikoen ved at være selvsikker i sine holdninger, og dermed at risikere, at frastøde indsigt der ikke matcher egen kontekst.

Det er det fænomen jeg kalder 'den akademiske fælde'. Altså det, at føle
 sig på sikker grund, alene ud fra sin uddannelsesmæssige / faglige status. 
Rüdiger Safranski taler ind i det paradoks jeg selv omtaler sidst på første
side om at magthavernes arrogance let gør blind. En typisk snublesten.


        Dr. Rüdiger Safranski skriver:

"Mainstream er en intellektuel bekvemmelighed."
Det er en hård påstand. Men er den sand? Det tror jeg – desværre alt for ofte. Og det gælder ikke kun folk, der sjældent engagerer sig i viden, debatter eller nye ting.

Det påvirker også – og måske især – de uddannede.
Hvorfor?
Fordi selv kloge mennesker kan blive selvtilfredse. Eller frygtsomme. Eller blinde af deres egen sikkerhed. Og fordi det nogle gange er sværere at sætte spørgsmålstegn ved sine egne overbevisninger end at få en doktorgrad.

Når tænkning bliver til en positur
Noget fundamentalt går galt i mange samfundsdebatter: Vi forveksler uddannelse med holdning. Vi sætter lighedstegn mellem intelligens og sandhed. Og vi belønner folk ikke for at skelne – men for at være højlydte.

Mainstreamen tilbyder sikkerhed.
Man virker moralsk. Det føles rigtigt. Og det gør tænkningen behagelig – fordi du ikke længere behøver at tænke, du skal bare gentage. Men hvor efterlader det så, hvad uddannelse egentlig betyder?
Mod. Nysgerrighed. Ambivalens. Diskurs. Indsigt.

Hvorfor uddannede mennesker også følger mainstreamen
Mange mennesker tror: "De, der ved meget, tænker automatisk kritisk."
Men det stik modsatte er ofte tilfældet.

- Jo mere uddannet en person er, desto bedre kan man bekræfte sig selv.
Intelligens bliver en retorisk maskine, ikke en søgen efter sandhed.
- Konformitet fungerer som en komfortzone.
De, der ønsker at høre til, tænker sjældent imod strømmen.
- Moral erstatter refleksion.
De, der tror, ​​de er på den rigtige side, spørger ikke længere, om det er det rigtige spørgsmål.

Og dermed opstår en paradoksal situation:
Jo mere vi ved, jo mindre sætter vi spørgsmålstegn ved os selv.

Hvad betyder det for dig, for mig, for os?
Det betyder, at hvis vi virkelig ønsker at blive uddannet, er det ikke nok at læse en masse bøger eller at være veltalende.

Så må vi observere os selv, mens vi tænker.
Afmaskér vores reflekser. Test vores sikkerhed. Forlad vores bobler.

Den person, der ved alt, er ikke sandt uddannet. Derfor er det vigtigt at man er klar til at tænke nyt.
Det kræver mod. Men det er det værd – for kun da kan sand uafhængighed i tankerne udvikle sig.

Værd at overveje
Se bevidst på emner, der får dig til at føle dig "tryg" og spørg så dig selv:

- Har jeg tænkt det igennem selv – eller bare taget det til mig?
- Kunne det være helt anderledes?
- Hvilke argumenter undgår jeg regelmæssigt?
- Og: Hvornår var sidste gang, jeg virkelig ændrede mening?

                                                                                *

Jeg synes ovenstående, underbygger min antagelse af, hvorfor det er så svært at få budskabet om Jesus' lære, som den fremgår af ET KURSUS I MIRAKLER, udbredt.
Viden er forandring. Det betyder, at hvis jeg lærer noget, uden at det afstedkommer forandring i min tænkning, er jeg reelt ikke kommet videre i min udvikling. Hvis jeg ikke har det for øje, forbliver jeg blandt dem Dr. Rüdiger Safranski skriver om. 

Snublesten 3

"Begavede teologer, filosoffer, forfattere, kunstnere og andet godtfolk værdsættes, når det lykkes for dem at levere en fortælling eller forklaring, med høj kunstnerisk, æstetisk eller intellektuel værdi - som kan få kristendommens vanvittige selvmodsigelser til at glide ned."

Har Gud skabt alt, har Han også skabt helvedet, klimakrisen og vuggedøden. Hvis Han ikke har skabt dette, ville Han ikke være almægtig. 

WHAT CHURCHES NEVER TOLD YOU ABOUT JESUS (THE HIDDEN MESSAGE) by Eckhart Tolle

HVAD KIRKERNE ALDRIG FORTALTE DIG OM JESUS (DET SKJULTE BUDSKAB) af Eckhart Tolle

"Hvad nu hvis den virkelige kraft i Jesu lære ikke har noget at gøre med religion? Eckhart Tolle afdækker en skjult åndelig sandhed, der udfordrer traditionen og styrker sjælen. Denne video er ikke imod tro – den er til for opvågning."   


Eckhart Tolle er en af vor tids største spirituelle lærere. Med afsæt i ET KURSUS I MIRAKLER, udbygger Tolle i denne video, en forklaringsmodel over hvordan "det hele" hænger sammen. Altså, at Jesus' budskab aldrig rigtig er blevet forstået. I bund og grund det, der også er denne hjemme-sides ærinde.

Bibliografi 

Hjemmesider

Foundation for A Course in Miracle: facim.org
Foundation for inner Peace: acim.org
FORENINGEN FOR 'ET KURSUS I MIRAKLER' I DANMARK: et-kursus-i-mirakler. dk
Barbaras blog: mirakler.nu

Literatur

ET KURSUS I MIRAKLER, TEKST, ARBEJDSBOG FOR STUDERENDE, HÅNDBOG FOR LÆRERE
På dansk ved Karl Boysen, forlaget SphinX 2. oplag 19-02-2025

BØNNENS LOVSANG & PSYKOTERAPI, af Kenneth og Gloria Wapnick,
På dansk ved Karl Boysen, SphinX, 2. udg. 2011. 

DE MEST ALMINDELIGT STILLEDE SPØRGSMÅL. En samling af 72 spørgsmål stillet af elever på de kurser og seminarer der er afhold på Foundation for A Course In Miracle.

Farvel til offerrollen. Emnet "offer rolle" behandlet i lyset af Kurset. Af Barbara Tranberg. Privat udgivelse 2017.

FRA SALIGHEDEN FJERNET, Historien bag ET KURSUS I MIRAKLER og om Helen Schucman, som var den, der nedskrev Kurset. Af Kenneth Wapnick. På dansk ved Karl Boisen. Privat udgivelse.

På tysk: JENSEITS DER GLÜCKSELIGKEIT. Oversat fra engelsk af Margarethe Tesch. Greuthof Verlag und Vertrieb GmbH, 1999.
På engelsk: ABSENCE FROM FELICITY. Originalsprog, Kenneth Wapnick, Foundation for A Course In Miracles, første gang 1991.

GUD ER. Om sytten bevidsthedsudvidende samtaler om indføring i ET KURSUS I MIRAKLER, af Gary R. Renard. På dansk ved Annette Leleur. Borgens Bogklub 2006.
Originalsprog: Disappearance of the Universe

Your Immortal Reality. Hvordan man bryder cyklusen mellem fødsel og død. Af Gary R. Renard.
Forlag Hay House Inc. 01-09-2007 

Lov has forgotten No One. Svaret på livet. Af Gary R. Renard.
Forlag Hay House Inc.  08-10-2014

The Lifetimes When Jesus and Buddha Knew each Other. Historien om Jesu og Buddhas reinkarnationer og deres mange fælles liv, giver overraskende åbenbaringer om universet, Et Kursus i Mirakler og vejen til oplysning. Af Gary R. Renard.

INTRODUKTION TIL ET KURSUS I MIRAKLER, af Kenneth Wapnick, på dansk ved Karl Boysen, Sphinx 2007.

Modstand. Hvordan man studerer Et Kursus i Mirakler uden rigtigt at lære det. Fra Lighthouse, vol. 10, no. 2 juni 1999. Af Gloria Wapnick og Kenneth Wapnick, Ph.D. på dansk ved Karl Boysen. Privat udgivelse.

PRAKTISERING AF ET KURSUS I MIRAKLER. Emner taget fra kurser og seminarer afhold på Foundation for A Course In Miracle, med særligt fokus på forholdet mellem forældre og børn. Af Kenneth og Gloria Wapnick. På dansk ved Karl Boysen. Privat udgivelse.

TILGIVELSE OG JESUS, af Kenneth Wapnick, 1983. På dansk ved Karl Boysen. Privat udgivelse.

Som ringe i vandet omkring ET KURSUS I MIRAKLER, finders der en hel del litteratur, videoer med foredrag, mv.

Ægteparret Kenneth og Gloria Wapnick har især været dem som sammen og hver for sig har skrevet bøger, kompendier, trykte foredrag, videoer m.m.m. Herover er blot nævnt et mindre udpluk.
Et samlet overblik fås her: https://facimstore.org/collections